Middelmådig middelklasses måde at formidle på
Er hverken middel til eller måde at formilde mig på.

Om transitive og intransitive verber er der sagt og skrevet meget, men som den gamle læresætning lyder: “Don’t tell it, show it!”, hvilket vi så gør:

Et tidligere medlem af Scientology kan berette, at det sekteriske arbejde foregår horisontalt. Således fortæller vedkommende til ” Politiken: “I starten handler det om, hvad Scientology kan gøre for dig. Men lige så snart du er inde, så slutter det. Så handler det kun om, hvad du kan gøre for Scientology. Og du skal enten ligge al din tid som medarbejder eller betale ved kasse et”.

Jeg har aldrig forstået mode, men det er vist noget med, at noget unikt og nyt transformeres til hvermandseje og bliver mainstream i en knap så radikal udgave som originalen. Troede jeg. Almindelighedsbegrebet er under konstant forandring, også når det gælder påklædning:

Tag dén, Google Translate og иже с ним:

ВВП удваивает ВВП. А ДАМ?

Præsens:
Ord styrer [og forstyrrer]
Studie leder [til/efter alt & intet]
Gruppe prøver [individuelt arbejde]

Infinitiv:
Spørge timer [om tidens trends]
Læse pauser [og mellem linjerne]

Imperativ:
Svar fristen [med værdig- og standhaftighed]

Et præpositionssyntagme:
Under viser [over sange]

Sommetider sommertid og
Eftertænksomhed
Vintergæk og sommerdæk
Nul skærmydsler, forårssysler
***********************

I krydsord forekommer der fra tid til anden ord og udtryk, på baggrund af hvilke man skal forsøge at finde det rigtige ord som f.eks. “kvalitetstid med sin dreng”, hvor svaret er “søndag”; det er karakteristisk for svarordet, at det er tvetydigt, og at det af og til undergår en prosodisk modifikation (jf. ugedagen “søndag” med stød og “søn-dag” uden). Nedenfor følger et par stykker:

Aldring af deltagere i konferencer – “Træfældning”
Ældgammel tekst – “Skriftlig”
Udtjent køretøj – “Billig”
Lydligt moralkodeks – “Fonetik” (ok, den er lidt søgt, men hva’ pokker…)
Tilhørende luxusbil – “Audiens”
(Og i samme genre: Tilhørende et måltid – “Mads”)
Moderne religion – “Intro”
Nordgående pipeline – “Oprør”
Natten mellem to andre nætter – “Internat”
Infrastrukturel hævd – “Vejret”
(Og i samme genre: Hævd på væske – “Vandret”)
Asiatisk legemsdel – “Inderlår”
(Og i samme genre: Asiatisk rute- “Inderbane”)
Fugt på græsset i det gamle Syrien – “Damaskdug”
Sted på skib, hvor man nyder solen – “Sommerdæk”
Autoudstyr til brug om sommeren – “Soldæk”
Vulkansk komponent – “Lavadel”

Flere følger…

Find Holger! Og nu er han så fundet, den lille Holger, der forsvandt i Nordjylland. Politiken kan således meddele, at en rytter fandt den tre-årige dreng efter 24 timer alene i skovområde. Hvad må den stakkels rytter dog ikke have gennemgået? Hvilke tanker har han gjort sig om sin ensomhed i skoven? Godt, at hans ensomhed blev til tosomhed ved mødet med Holger!

Peter Belli bæller bajere med en bølle fra Berlin.
På en broget balle bomuld bæller Belli blommevin.

Peter Belli bæller Baileys og forbander på latin
Pave Benedikts bandbuller mod god vin og gode grin.

Ved at læse nedenstående overskrift fra Lokalavisen kan man let forledes til at tro, at artiklen handler om den fysisk-kirurgiske transformation fra mandlig til kvindelig kommunaldirektør, men så handler historien bare om, at den nye kommunaldirektør er en kvinde i modsætning til den gamle kommunaldirektør, der er en mand og altså en helt anden person end den nye, kvindelige kommunaldirekør: