På busserne og i togene kan man for tiden se en reklame, bestående af to ord: “Fri internet”. Jeg har personligt fundet tre fejl:

1) “Internet” er neutrum. Det burde hedde “Frit internet”.

2) Internettet er ikke frit. Se bare på Kina og andre regimer, der begrænser adgangen til udvalgte tjenester og sider.

3) “Fri” er i reklamen en kalke fra engelsk. Det burde hedde “Gratis internet”.

Hvis der er nogen derude, der har fundet flere fejl, må I gerne lige skrive, tak!

2 Comments

  1. Mia says:

    Er der tre fejl, er der ikke langt til fire.
    I S-toget står de famøse to ord med store forbogstaver midt i en sætning, uden citationstegn eller andet.
    Siden hvornår er Fri Internet blevet et egennavn?!

  2. Daniel says:

    Du har fuldstændig ret med at det de kalder “fri internet” skulle hedde “Gratis internet” istedet, det irriterer mig hver gang jeg læser det i togene. Og for det andet er det ikke gratis man koster 30 DKK. for 5 timer..

Kom med en kommentar