Her til morgen, da jeg var på vej ud af indkørselen med datteren i retning af børnehaven, konstaterede jeg, at en dame, der var ude at gå morgentur med sin lille hund, lod denne urinere op ad vores bil. I kvarteret, hvor vi bor, er det ikke et ualmindeligt syn; hundeejere lader deres kræ lade deres vand på folks plankeværker, op ad postkasser, havelåger og biler. Der lader til at være en uskreven lov, i følge hvilken hundepis skal spredes overalt, og i følge hvilken mennesket er forpligtet til at assistere dyrene, hvis de ikke selv kan. Af Grundejerforeningens vedtægter fremgår det, at hunde skal holdes i snor i kvarteret. Det betyder, at ejerne sagtens kan afholde hundene fra at pisse, hvor det passer dem. Men også hjælpe dem. Fortolkningen af Grundejerforeningens vedtægter er ret fri; forleden, under en tur i nabolaget, blev jeg således angrebet af en sort labrador henne fra nummer 29 eller 31. Den var ikke i snor, og kun fordi jeg gjorde anskrig, fik ejeren styr på angrebshunden. Da jeg over for ejeren påpegede, at hunden burde være i snor, sagde han: “Nå”. Her til morgen, da jeg over for damen med hunden påpegede det uhensigtsmæssige i, at hendes hund havde urineret op ad vores bil, replicerede hun også med et “nå”. Og da jeg sagde, at jeg jo heller ikke gik og urinerede op ad hendes bil, gentog hun sit “nå”. Hvad skal man sige? Nå?

Det er så moderne med i-præfikser til tekniske dippedutter og deres kunnen: iPod, iPad, iPhone, iTunes, iApplications og hvad ved i. Nu er vinteren snart forbi, og jeg drømmer allerede en pilsner fra Islands Brygges Bryggeri (findes ikke – endnu!) – en kølig iBryg. Eller hvad med, når nu man sidder i solen, en dejlig iS? Og platte kommentarer om racehygiene, udført af iSS, frabedes venligst.

Se, IQ-testen på Mensas hjemmeside er berammet til at tage 40 minutter. Jeg afsluttede den på 10 minutter og landede på en vejledende IQ på 115. Jeg er overbevist om, at de, der vælger at bruge samfulde 40 minutter af deres tid på testen, lander på en væsentlig lavere IQ. Det smarte består nemlig i ikke at bruge en masse tid på opgaver udi logisk-matematisk intelligens, men på at bruge sin tid på noget fornuftigt.

For meget CO2 i atmosfæren? Piece of cake, hvis det står til pulverslukkeren på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, der ganske enkelt slukker for det:

Google Street View har fanget min gamle Toyota en dag, da den holdt i vores gamle hood på Vesterbro. Nu kunne man fristes til at føle sig en kende overvåget, men billedets alder (det er fra i foråret) taget i betragtning, er min paranoia til at overskue.

Et andet og langt mere interessant aspekt af sagen vedrører ophavsrettigheden til billedet. Jeg har taget det fra Google Street View og viderekolporteret det her. Det må man vist ikke. Men bilen er jo min. Og jeg har ikke givet Google lov til at lægge min bil på nettet, så det må vel blive uafgjort?

Fyn er fin! Det er jo det rene slaraffenland for forbrydere! Fyns Politi er i hvert fald rundhåndede med tiltalefrafald – først var det Bendt Bendtsens tidligere ministerchauffør. Nu er det Erik Damgaard. Hvad bliver det næste?

Jeg har engang – i november 1995 – fået en bøde på 200 kroner for efter mørkets frembrud at have kørt på cykel uden cykellygter. Nu lyder 200 kroner ikke af meget, men dengang udgjorde beløbet ca. 8% af den SU, jeg modtog bemeldte måned. Alligevel end ikke overvejede jeg at forsøge at slippe uden om lovens bogstav. Men det skulle jeg måske have gjort. Nu lader det nemlig til, at man – hvis man konsekvent ignorerer henvendelser fra retssystemet – kan slippe for straf. I hvert fald slipper Bendt Bendtsens tidligere chauffør for tiltale i sagen om ulovlig våbenbesiddelse i forbindelse med exvicestatsministerens jagtture. Årsagen er i følge Politiken, at “Vi har både ringet, skrevet og mailet til den tidligere ministerchaufførs advokat, uden at han er vendt tilbage. Så nu har vi valgt foreløbig at opgive sagen«, siger politiadvokat Klaus Holten Jensen fra Fyns Politi til B.T.

Nu påtænker jeg ikke umiddelbart at bryde loven i nærmeste fremtid, men skulle det ske, at jeg blev forledt over på den forkerte side, vil jeg naturligvis besvare alle henvendelser i en eventuel straffesag med larmende tavshed. I det lønlige håb, at alle er lige for loven.

Den russiske avis Novaya Gazeta er kendt for at stå i opposition til centralmagten i Moskva. Det er også en avis, hvis journalister og redaktører i højere grad end deres kolleger fra andre aviser bliver ofre for uopklarede mord eller kommer af dage på anden mystisk vis. Årsagen til, at NGs medarbejdere er et så eftertragtet bytte, skulle angiveligt være avisens redaktionelle profil, den kritiske journalistik og dens undersøgelser af magtmisbrug og korruption blandt magthaverne fra politi og hær til kirke og stat.

Seneste skud på stammen er en, for at sige det mildt, lettere konspiratorisk udredning af konsekvenserne af opførelsen af og forsøgene med CERNs partikelaccelerator, som angiveligt skulle påvirke verdens gang; når maskineriet fra tid til anden er oppe at køre, behager det Putin at lave sjov. Og det er ikke spor sjovt, når man er georgier eller ukrainer.

Læs hele teksten her

Высокие горы
В них живу я
Глубокое море
Я жду не тебя

Далекие взоры
Дремучие леса
Жестокое горе
Я жду не тебя

Широкие реки
Унесите меня
В ту сторону света
Где живет она

I dagens netudgave af et af formiddagsbladene kan man læse, at ikke alene kritikerne er efter oversætterne. Nu er også oversættelserne selv gået i offensiven mod deres skabere: “En oversættelse, BT er i besiddelse af, kalder en oversætter “det rene volapyk” (kilde: dr.dk)