filolog.dk

De fattede ikke en bønne af noget som helst. Men indrømmet, gåden var en hård nød at knække, så hård, at en enkelt af deltagerne var gået agurk, inden de havde fået gjort kål på den. Andre havde taget det anderledes mere afslappet og havde fordrevet tiden med et spil squash. Bagefter var der ris til ledelsen, fordi flere mente, at den havde trådt vel grundigt i spinaten. Og prisen på kurset havde været temmelig pebret, så mange havde forlangt deres penge tilbage. Kursuslederen, en lille rund dame med æblekinder og kastanjebrunt hår, var frygtelig ked af det. “Græsseligt!”, – udbrød hun hele tiden. “Græsseligt! Sikke noget hø!”. Men hun havde også en rygrad som en nykogt asparges, hvorimod instruktøren, en ranglet, karseklippet mandsling, var kold som is og ignorerede den spirende utilfredshed.
Han var rå og dyrkede det hårde slid og mente ikke, at man bare kunne sidde og vente på, at appelsinen faldt ned i turbanen. Det var en overbevisning, der havde slået rod i ham, da han fik fjernet sine mandler. Det skete under en tur til Athen, hvorfor han den dag i dag, under hagen, stadig har et stort, græsk ar…